TILBAGE

 

 

I forbindelse med gennemgang af Randlev kirkebog fra 1749, som er den sidste jeg kan finde,

læser jeg på en af de første sidder følgende, vist som kopi herunder.

 

 

En del af teksten:

"Aar 1749 d. 23de Aprilis om Natten blev Kirkebogen, tillige med Randlev Præstegaard,

og Alt, hvad derinde var, opbrændt. Jeg med Hustru og Børn og fire Tienestefolk

blev frelst . . . .

Den 7de Jan. 1750 - Caspar Ernst Hartmann."

 

Som det ses, er kirkebogen brændt i forbindelse brand af præstegården.

 

*******************************

 

Den oplysning bevirkede at jeg begyndte at søge oplysninger om denne brand,

og har funden følgende som kan ses herunder.

 

**

 

"Aar 1749 d. 23 April lidt over midnat stod Randlev Præstegaard i Hads Herred

Aarhus Stift - antændt på alle 4 Huse - i lys Lue. 14 Mennesker laae i deres trygge

Søvn. Husene vare sammenbyggede, og porten lukt. Af Hede, Røg og

Dumren vaktes 4 Tjenestekarle, Rygteren Jørgen Jensen, et stumt menneske,

og Drengen Jens Stephansen grebe strax til, at slaae Hornkqvæget ud i Gaarden. -

Det samme gjorde Avlskarlen Jens Simonsen og Kusken med Hestene. De to første

satte Livet til, samt alle de løsladte Kreaturer. Kudsken kom noget forbrændt ud af

en Snevring imellem 2 af Husene - og kom sig siden efter. Avlskarlen styrtede

gjennem Luerne ind i Stuehuset for at vække og rædde Præsten, hans

frugtsommelige Kone og fire børn, hvilket også lykkedes, da Anders Langberg

kom til udvendigt fra og stødte Vægge og Vinduer ned. I Forvirringen vilde

Præsten endnu ile efter en Pung med Penge, men hørte i det samme Skriget

af et lidet Barn, hvilket han ræddede; og var næppe kommen ud med det,

før Huset faldt. Den frugtsommelige Præstekone blev bragt til Herregaarden

Rodstenseje 1 1/2 Fjerdingvej derfra, hvor hun et par Maaneder efter nedkom

med en Søn: Jens Hartmann, der i Aaret 1778 blev Faderens Eftermand i

Embedet. Intet blev rædded.

 

En frugtsommelig Tjenestepige, Maren Knudsdatter, havde faaet sit Tøj pakket

sammen, og var betids sluppet ud igjennem Snevringen. Hun maa have faaet det

ulykkelige Indfald at gaa op og hvile sig i den nærtilgrænsende Kirkes

Vaabenhuus. Der stode just Mordbrænderne med deres Ildfad

(hvoraf endnu ses Tegn paa et antændt Spændtræ). Af Frygt for at røbes grebe

de da til at myrde hende, og slæbte hende derpå hen i en Grænsegrøvt imellem

Randlev og Gosmer Marker. Hendes Hals var overskaaren og Hovedet

ilde mishandlet Paa Gulvet stod en Blodsøle. Endnu til for en Snes Aar siden

saaes blodigt Aftryk af fire Fingre paa den ydreside af Vaabenhuusdøren. Mistanken

faldt snart paa Huusmand Jens Isaaksen, Hans Hustru Kirsten Buk og deres Søn

Isaak Jensen. Alle tre vare berygtede som meget ugudelige og forargelige Mennesker."


 

Saaledes skrev i 1818 forfatteren Steen Steensen Blichers far, Niels Blicher,

der 1795 blev præst i Randlev. Hans beretning (her forkortet) bygger på

dengang endnu levende vidners udsagn, hvoraf nogen havde være med

til redningsarbejdet. Anledningen til mordbranden var en mulkt, som præsten

havde idømt Isaak Jensen for at slå en af præstens drenge i ansigtet. Derover

blev Isaak og hans familie så vrede, at de truede med at "Den røde Kok

skal gaale over Præstegården", så mistanken faldt straks efter

branden på dem. Ingen på egnen turde dog vidne imod dem, før de to år senere

blev arresteret.  1.maj 1755 blev de endelig idømt livsvarrigt fængsel.

 

******

 

Niels Blichers søn, forfatteren og digteren Steen Steensen Blicher, boede i Randlev

hos sin far som barn, senere var han præstegårdsforpagter der.

Han benyttede den dramatiske begivenhed i sin novelle "En jydsk Mordbrandhistorie"

fra 1842, der med en hel del tildigtninger genfortæller historien. Tjenestepigen Maren

er her ugerningsmændenes medskyldige. Præsten nævner han ikke ved navn, men

omtaler ham som en velhavende mand - de østjyske kald havde ofte ret store jordtilliggender

og jorden var fed - god mod almuen men hård mod sine undersåtter. Dog skulle han

siden have fortrudt, at han med sin mulkt til Isaak Jensen havde startet denne tragedie,

som endte med tre menneskers død. I slutningen af novellen  fortæller

St.St.Blicher, at præsten "bar Tabet af alt sit verdslige Gods med agtværdig

Jævnmodighed . . . . Men eet tab var der, som han ikke kunne forvinde.. . .

Det af et Morbærtræ. Alle de ildsvedne Træer i Haven lod han uden videre omhugge;

men det brandslidte Yndlingstræ maatte intet Jern vedrøre. Han puslede omhyggeligt

ved det, afskar nogle af de forbrændte Grene, forbandt andre, om hvis Heldbredelse

han havde Haab, gjødslede det om Foden, eet Aar efter et andet. Og da alt Håb

om dets oplivelse var forbi, nænnede han dog ikke at oprydde det. - Først ved

hans Begravelse blev det tørre Morbærtræ anvendt paa Skorstenen."

 

****

 

Læs novellen, er kun på ca. 6 sider.

 

*****************

 

Kopi af side i Randlev kirkebog for 1754.

Første indskrivning viser dåben af Rasmus Møller's barn af Randlev Niels.

 

 

 

Kopi af side i Randlev kirkebog for 1808.

Indskrivning viser dåben af Jens Rasmussen Møller's barn af Randlev Steen Steensen Jensen

 

 

Det har været et stort arbejde at verificere de forskellige oplysninger om fødsel, dåb,

giftermål, død og begravelse i de gamle kirkebøger. De er med Gotisk skrift og er som regel

med dårlig og utydelig håndskriftskrift. De ældste kirkebøger har ikke kolonner til de

enkelte oplysninger om persondata, men er skrevet linje for linje, med oplysningerne,

som præsten har ment, der har været mest hensigtsmæssigt.

 

Det vil nok være svært at finde Rasmus Møllers aner, da kirkebøgerne er brændt,

medmindre jeg finder andre kanaler. Jeg håber at i kan få glæde af det materiale,

som jeg indtil nu har fundet.

 

Flemming Steen Steensen.

Kilder:

Kirkebøger

Folketællings lister

Ebeltoft lokalhistorisk museum

Hjørring lokalhistorisk museum

Mormonernes slægtsforskningsside Utah USA

 

TIL TOP